Ledige stillinger hos JKE
JKE MANGLER EN ERFAREN VALUAR
Er du uddannet valuar...
... så søger JKE, en del af Dan-Ejendomme as, en erfaren medarbejder, til en nyoprettet stilling.
Vi vil byde dig velkommen til et nyt og ambitiøst team, hvor du vil blive kollega i vores erhvervsmæglerforretning, som er i rivende udvikling.
I JKE står vi for køb og salg, samt udlejning af erhvervsejendomme og ønsker nu at udvide vores forretningsområde med en valuar.
JKE er en del af Dan-Ejendomme as, som er et af Danmarks førende ejendomsadministrationsselskaber. Selskabet administrerer på vegne af professionelle investorer, andelsboligforeninger, ejerforeninger, almene boligorganisationer mv. cirka 2.000 ejendomme med over 70.000 lejemål i Danmark.
Jobbet
Du vil få det fulde ansvar for forretningsområdet med mulighed for at benytte bl.a. JKE's kundegruppe, men skal også selv være opsøgende.
Det er vigtigt, at du er teamplayer, for i JKE er vi ikke i mål før alle er med, samtidigt skal du kunne arbejde selvstændigt og struktureret og i høj grad selv kunne søge opgaverne.
Øvrige forudsætninger
Vi forestiller os, at du er udadvendt og trives med at tale med alle slags mennesker. Du er fleksibel, har solide faglige egenskaber og er serviceorienteret.
Vi forventer en positiv indstilling og en parathed til at tage ansvar. Vi tilbyder en løn, der matcher dine kvalifikationer.
Ansøgning
Kan du se dig selv som en del af en dynamisk afdeling i udvikling, så send din ansøgning med CV til Martin Rauhe Pedersen, mrp@jke.dk senest d. 15. februar 2012. Der er tale om en fuldtidsstilling, placeret i Valby. I 2012 flytter vi til nye lokaler lige ved Flintholm Station.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til den ledige stilling - er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Claus Hald, 27 90 12 75 / ch@jke.dk
Tiltrædelse
Vi har brug for, at du kan tiltræde stillingen så hurtigt som muligt.
Du kan læse mere om os på www.jke.dk
Vi ser frem til at høre fra dig.
